Denne guide vil hjælpe dig til at ændre i de kontaktoplysninger samt den lokation på Google Maps, der er tilknyttet din kontaktside på din webshop.
Start med at gå ind i din backend og gå til menu > system > konfiguration. Du vil nu se, at du får en hel liste med mulighed op i venstre side. Her skal du vælge det punkt, der hedder ”kontakt indstillinger”.
Øverst under ”contact us”, kan du gå ind og aktivere siden, så den vises på din webshop.
Længere nede under ”E-mail” indsætter du den e-mailadresse, som du vil have, at folk skal henvende sig til via kontaktformularen. E-mail skabelonen behøver du ikke at rode ved. Den er opsat, som den skal være.
Under ”indstillinger” indtaster du adressen, CVR-nummeret og telefonnummeret. Dernæst skal du indtaste en e-mailadresse, og her er det vigtigt at påpege, at det vil være den e-mailadresse, som vil blive vist på hjemmesiden. Den du tidligere indtastede ind under ”e-mail” vil altså som sagt kun blive brugt til henvendelser gennem den kontaktformular, der er på din kontaktside. Du kan godt bruge to forskellige e-mails her.
Ved ”Google Map Key” skal du ikke gøre noget. Det er den nøgle, der skal indtastes for at få kortet vist på siden, og den skal bare blive, som den er. Kortet der bliver vist på din kontaktside vil selv hente sine informationer og oplysninger fra backend, så du skal ikke selv sidde og taste adressen ind. Den klarer det selv.
Ønsker du, at de brugere/kunder, der skriver til dig via kontaktformularen, skal have tilsendt en bekræftelse efter at have skrevet, skal du vælge ”ja” i punktet ved navn ”Send Confirmation E-mail”.
Vær opmærksom på, at selvom din adresse måske vil blive vist andre steder på din webshop, så vil de oplysninger, som du lige har tastet ind i kontaktoplysningerne ikke komme til at påvirke de andre adresser, du måtte have valgt at sætte ind nederst i din footer etc.
Har du ikke allerede en kontaktside på din webshop, kan du kontakte os på support@salecto.com, så vi kan få opsat en til dig.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.