I videoguiden vil du kunne lære, hvordan du giver en procentrabat på en bestemt kategori i webshoppen.
Gå til menu > kampagner > prisregler for katalog.
Under denne fane vil du få et overblik over alle de prisregler, du tidligere måtte have oprettet.
For at tilføje en ny prisregel/kampagne, skal du trykke på den grønne knap ”Tilføj ny regel” i højre side. Når du får vist et nyt vindue, skal du udfylde de oplysninger, hvor der er en rød stjerne (læs *) ved.
Start med navnet - vil du f.eks. have 20% på alle produkter, vil det være en god idé at skrive det her. Vil du have prisreglen/kampagnen til at være gældende med det samme, skal du huske at sætte den til at være ”aktiv” under status.
Vælg derefter de kundegrupper, du vil have skal kunne benytte sig af denne kampagne. Ønsker du, at der skal være en bestemt start- og slutdato, kan du passende indtaste dette under kundegrupperne.
Gå op i fanen under teksten ”Prisregel for katalog” og tryk på ”betingelser”. Her skal du udfylde hvilke betingelser, der skal opfyldes, før produkterne kan blive en del af den kampagne, du er ved at oprette. Hvis du ønsker, at kampagnen skal gælde for en bestemt kategori eller flere kategorier på webshoppen, så skal du trykke på det grønne plus (læs +), vælg en betingelse - i dette tilfælde skal du vælge kategori. Nu vil der stå ”Kategori er …” - tryk på de tre punktummer og videre over på det hvide og blå tavleikon. Kategorierne på din webshop vil nu komme frem, hvorved du skal vælge, hvad du vil have, at der skal være 20% på.
Kryds de kategorier af, som rabatten skal anvendes på. Det kan fx være ”mænd” - sæt kryds i den hvide boks ud for navnet. Husk også at sætte kryds i underkategorierne for mænd, hvis du ønsker, at det skal være alle produkterne under denne udvalgte kategori.
Når du har valgt de katogier, der skal have påført sig en rabat på 20%, skal du trykke op på den grønne knap ”gem og kør”. Gå videre op til toppen af siden og tryk på ”Opdater Frontendcache” under ”Drift Status”. Ved at trykke på dette, bliver dine ændringer implementeret på din webshop.
Gå ud på din webshop. Her kan du nu fx tjekke de forskellige kategorier for at se, om der er blevet givet rabat på de udvalgte produkter/kategorier, du før valgte i backend.
Hvis du senere hen vil tilføje andre kategorier under denne kampagne, går du igen ind i backend under menu > kampagner > prisregel for katalog og vælger betingelser øverst. Her kan du trykke på det lille røde kryds (læs +), og så tilføje nye kategorier ved igen at gøre, som du før gjorde - ved at trykke på det grønne kryds og fortsætte processen derfra.
Skal din kampagne deaktiveres, skal du blot sætte den til at være ”inaktiv” under status.
Husk altid at trykke på ”gem og kør” og på ”Opdater Frontendcache” under ”drift status”.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.